Butikker slipper for unødige besøg af Arbejdstilsyn
Ny praksis betyder, at virksomheder, hvor der ikke er stor risiko for dårligt arbejdsmiljø, får færre kontrolbesøg.
Til gengæld flere kontroller i restaurationer.
Der er sjældent arbejdsmiljø-problemer på kontorer - derfor får de nu sjældnere besøg af Arbejdstilsynet.
Driver du derimod restaurant vil tilsynet komme på besøg mere hyppigt.
Det er en følge af en politisk aftale, som blev indgået i 2015 og aftalen begynder nu at virke. ,
Et centralt punkt i aftalen var en ændring af den måde, Arbejdstilsynet udvælger virksomheder til kontrol på. Hensigten var kort sagt, at Arbejdstilsynet skulle føre mere kontrol med de virksomheder, hvor der var størst risiko for arbejdsmiljøproblemer – og mindre kontrol med de virksomheder, der havde styr på arbejdsmiljøet.
Aftalen trådte i kraft januar i år, og nu tyder de første tal så på, at den nye tilsynsform virker efter hensigten. Det viser en opgørelse fra Arbejdstilsynet, Agenda har fået foretaget.
Arbejdstilsynet førte både i andet kvartal 2015 og andet kvartal 2016 de såkaldte risikobaserede tilsyn hos omtrent 5.000 virksomheder. Men hvor Arbejdstilsynet i andet kvartal 2015 kun gav cirka 2.500 påbud, så blev der i samme periode i 2016 givet cirka 3.500.
Det svarer til en stigning på næsten 40 procent fra 51 påbud per 100 besøgte virksomheder til 70 påbud per 100 besøgte virksomheder. Og de sker i sær i virksomheder i restaurationsbranchen, hvor der er skiftende arbejdstider og dele af den offentlige plejesektor.
” Vi er tilhængere af, at virksomheder ikke tilfældigt bliver valgt ud til kontrol hos Arbejdstilsynet. Når der foreligger valide data om, hvor risikoen for problemer med arbejdsmiljøet er størst, skal de også bruges, siger chefkonsulent Jens Skovgaaard Lauritsen, der varetager arbejdsmiljøområdet i Dansk Arbejdsgiverforening.
Han noterer, at der er blevet flere påbud i restaurationsbranchen og på døgninstitutioner, hvor der er risiko for vold og andre ubehageligheder. Der er på felter som disse, at data viser, at risikoen er størst.
Jens Skovgaard Lauritsen forklarer, at tilsynsbesøg i virksomheder, der har orden i arbejdsmiljøet, kan afstedkomme unødigt arbejde og besvær for de virksomheder, det rammer.
Vi hører i offentligheden stadig flere historier om påbud vedr. det psykiske arbejdsmiljø. Men det er hovedsageligt at fænomen, der vedrører sektorer, hvor man har med mennesker at gøre.
”Det er forholdsvis sjældent, at der bliver udstedt påbud omkring de psykiske arbejdsmiljø i de virksomheder, som vi repræsenterer i den private sektor”, siger Jens Skovgaard Lauritsen.